Jeg oplever, at vi i ridesporten er meget begejstrede og betagede af, hvor hurtigt en ridehest kan nå et vis niveau. Vi er meget duperede over unge heste, der går fancy og flot til unghestechampionaterne og wauw en otte års hest der allerede debuterer i Grand Prix. Kæmpe succes! Det er da også imponerende med dén hest, men knap så imponerende at kigge på alle de mange heste der går tabt i det hårde løb om at blive dén ene succesfulde hest – i vores øjne. Jeg synes det er skævt, når prominente trænere for eksempel siger, at man skal gå igang med changementarbejdet så hurtigt som muligt – “Ikke når hesten er 3 år, men 4 år SÅ skal den igang!” Alt imens man kan kigge rundt i hestelandet og se hvordan rytterne struggler med bare helt basal grundridning, som at ride lige på en diagonal og lave en korrekt overgang fra galop til trav. Begrundelsen for at starte med at changere før hesten overhovedet kan gå kontragalop, skulle være fordi, at hvis hesten bliver for god til at gå kontragalop, så kan den muligvis blive sværere at lære at changere, og hvis den ikke kan changere til et 6 års championat, SÅ er den hest ikke noget værd… Jeg er så uenig! Det må jo være rammen vi mennesker, har sat op for hvad hestene kan og skal hvornår, der er noget i vejen med. IKKE hestene. Btw så er hesten ALTID alt værd, uanset hvor hurtigt den kan changere eller ej! Heste er ikke pengemaskiner, de er de kærligste levende væsener, som vi er SÅ heldige, overhovedet gider at ride med os.