Skip to content Skip to footer

Skal ridning være for alle?

Skal ridning være for alle?

Skal ridning være for alle? I mine øjne nej – ridning skal ikke være for alle, hvis det er på bekostning af hestene! Børnene skal ikke bare læsses af på rideskolen for at blive transporteret rundt og underholdt i en ridehal.

At gå til ridning skal være for alle, der vil dedikere sig til hestene. Det kræver tid, penge og passion, fra alle omkring hestene, både ejerne af rideskolehestene, dem der passer dem i dagligdagen, underviserne, de børn der kommer og rider, samt deres forældre. Vi må ikke gå på kompromis med hestenes trivsel. De giver os så meget, og det fortjener de at mærke. Selvom der er nogle gode rideskoler rundt i landet, mener jeg stadig, vi er nødt til at tale om, at standarten generelt skal hæves væsentligt, hvis fremtidens rideskole skal eksistere.

Jeg forestiller mig et mere nærende og kærligt fællesskab på rideskolerne i fremtiden. Hvor vi uanset om man er ung, voksen, begynder eller erfaren med heste, så er vi sammen om at være åbne og nysgerrige på hestene og hinanden.
Jeg drømmer om at vi ændrer vores perspektiv og forventningerne til både os selv og til hestene, så vi bliver mere rejse- end resultatorienterede helt fra den nye rytter starter på rideskolen. Måske vi skal stoppe med at tale om ridning på samme måde som andre sportsgrene. Vi går ikke bare til ridning. Vi går på rideskole, hvor vi ikke udelukkende lærer at ride, men at være sammen med hestene. Passe hestene. Forstå hestene. Forbinde os med hestene. Heste er ikke bare en sportsrekvisit eller pengemaskine. Det er fantastiske levende væsner, som vi er så heldige, gider ride og være sammen med os mennesker.

Kærligst Camilla

Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.

Følg med på Instagram