Mine heste er ikke til salg

𝑴𝒊𝒏𝒆 𝒉𝒆𝒔𝒕𝒆 𝒆𝒓 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒕𝒊𝒍 𝒔𝒂𝒍𝒈 𝒇𝒐𝒓 𝒏𝒐𝒈𝒆𝒕 𝒊 𝒗𝒆𝒓𝒅𝒆𝒏! Det hænder da, at nogle spørger, om jeg vil sælge mine heste og endda kommer med bud. Det forstår jeg egentlig godt, for de er virkelig fantastiske! Men ikke noget beløb ville end ikke kunne få mig til så meget som at overveje det. Mine heste er ikke “bare” heste. De er min “bedste kammerat”, min “soulmate”, min “lillebror”, min “søster” og “barn”. Kærlighed som penge aldrig vil kunne komme imellem. Vi knytter bånd med vores heste og vores heste knytter bånd med os! Vores heste er ikke ligeglade med deres relationer, som den gamle tankegang siger om, at bare de får mad, så er de glade. Jeg ved, at alle der har haft en hest ved, at det ikke er sandt! Hestene anser deres mennesker som en del af deres tribe. Heste har et stort tilknytningsbehov og er flokdyr. Sociale kærlige væsner med KÆMPE hjerter! Alligevel synes jeg slet ikke, det er noget vi taler nok om i ridesporten. Helt sikkert fordi, at der jo er et marked for heste og når der er det, så uanset hvor meget vi så siger, vi elsker hestene, så er der en form for ejer-slave forhold imellem os og dem… det er noget jeg tænker meget over det her dage… jeg har ikke den endelige løsning her og nu, men kan vi begynde at tale om det og faktisk være åbne for tiltag i ridesporten, der skal FREMME længerevarende relationer, så hestene ikke skal skifte hænder (omsorgspersoner, relationer eller klassisk betegnelse ejer) ubegrænsede mange gange i deres liv, udelukkende fordi vi mennesker kan tjene penge på dem. Det skar i mit hjerte, da en berømt hestehandler sagde i en TV serie fornyeligt, at alle heste var til salg, hvis buddet var godt UANSET så hesten var nogens kammerat eller ej. Håber vedkommende kommer til at sælge dyre biler eller både i stedet for! Kunne man forestille sig en verden, hvor arbejdet med hestene kom fra hjertet. Det håber jeg af hele mit.