Skip to content Skip to footer

En stresset hest har ikke brug for pulver, den har brug for forandring

En stresset hest har ikke brug for pulver, den har brug for forandring

Vi kan som mennesker super godt lide tanken om hurtige og simple løsninger. Særligt noget uden for os selv. Tag en pille, så går hovedpinen væk. At skulle kigge på, hvorfor jeg får ondt i hovedet, det er skide irriterende, for jeg ved jo INDERST inde godt hvorfor, men jeg har ikke lyst til at se det, for så skal jeg jo FORANDRE noget og prioritere anderledes. DÉT kan jeg ikke overskue at kigge på. Giv mig en pille og lad os fortsætte ud af den vej, selvom der er noget, der faktisk er årsagen til det gør så ondt… Det samme med vores heste. Hvis de er stressede og nervøse, så er det ikke pulver, der skal til. Muligvis oplever nogen, at det hjælper, fordi det mildner symptomerne (lige som hovedpinepillen) men det løser jo ikke den egentlige årsag. 𝙃𝙫𝙖𝙙 𝙚𝙧 å𝙧𝙨𝙖𝙜𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙞𝙣 𝙝𝙚𝙨𝙩 𝙚𝙧 𝙣𝙚𝙧𝙫ø𝙨 𝙤𝙜 𝙨𝙩𝙧𝙚𝙨𝙨𝙚𝙩? Det er det du skal kigge på. Hvad har din hest brug for? Hvad kan du gøre, for at din hest trives bedre? Hvordan har du det egentlig selv? Det er det, du skal turde mærke ind i Det her handler ikke om klinisk diagnosticering; hvis du er i tvivl om din hest mangler noget, så konsulter med en dyrlæge, der kan be- eller afkræfte om den gør. Det skal der selvfølgelig være styr på. Lige som mennesker kan få problemer med angst, hvis de lider af B12 mangel etc. Men jeg vil våge den påstand, at for hovedparten med de problemer vi oplever – både med os selv og med vores heste, handler det ikke om manglende foder- eller kosttilskud. Det handler om vores miljø, rammer og relationer. Altså vores fundament og generelle trivsel og mangel på samme og der er der ikke nogen quick fix. Det kan føles super ubehageligt, at skulle kigge på. Men ved du hvad der er mere ubehageligt… at fortsætte med at mistrives eller at se sin hest mistrives.

Min Hestedagbog kan hjælpe med at få overblik og forståelse for, hvad din hest egentlig har brug for gennem nysgerrighed, nærvær, bevidsthed og refleksion.

Følg med på Instagram