Skip to content Skip to footer

Dressur eller diskussion Hvis du føler, du er i tvivl, så er du ikke i tvivl.

Dressur eller diskussion Hvis du føler, du er i tvivl, så er du ikke i tvivl.

 𝑬𝒓 𝒅𝒖 𝒊 𝒕𝒗𝒊𝒗𝒍 𝒐𝒎 𝒅𝒆𝒕 𝒆𝒓 𝒅𝒓𝒆𝒔𝒔𝒖𝒓 𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓𝒅𝒊𝒔𝒌𝒖𝒔𝒔𝒊𝒐𝒏”, 𝒔å 𝒆𝒓 𝒅𝒖 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒊 𝒕𝒗𝒊𝒗𝒍. Maystro er en stor dreng på 180 cm. Jeg har egentlig altid følt, at han var en meget ridelig og samarbejdsvillig hest, men alligevel følt det var utrolig svært for mig at ride ham. Jeg har altid tænkt, at det er fordi han er (for) stor til mig… Det har føltes hårdt og kompliceret tidligere og til tider, hvad jeg i dag vil kalde konfliktfyldt. Han er også den af mine heste jeg har haft størst respekt for, fordi jeg da vi var yngre, har prøvet, han trak mig ud af sadlen og løb afsted flere gange. 

Dengang sagde jeg: “Når han ikke ville gøre hvad der blev sagt”. I dag ved jeg, at det var når, jeg overskred hans grænser! Der er kæmpe forskel på de to tilgange. Maystro og andre heste ønsker ikke at diskutere eller “konflikte” med os mennesker. Når vi oplever det sådan, så er det enten fordi vi misforstår hinanden eller vi overskrider hestens grænser. Altså er vi på afveje. Punktum. 

Dressur SKAL komme fra et let udgangspunkt ellers er det dressering, hvilket ikke er det samme. Der er forskel på at få sved på panden, fordi det er en sport der kræver balance og styrke af os som rytter, eller om det er fordi, vi bruger kræfter på at “diskutere” med hesten. Dressur føles godt trods sved på panden og ømme mavemuskler etc. Dressering eller diskussion føles hårdt på den frustrerende og forvirrende måde. Er du i tvivl om det er dressur eller “diskussion”, så er du ikke i tvivl. 

Jeg hører mange ryttere sige, at de har svært ved at mærke hvornår det føles godt/rigtigt, men sandheden er, at når det gør det og er det, så er man ikke i tvivl. Måske skal man justere sine forventninger i forhold til, hvad man egentlig er klar til som rytter. Som min kloge Maystro sagde forleden, så er det jo ikke hans “problem” om jeg er dygtig nok eller stærk nok, til at sidde ned på ham, når han bevæger sig stort og frit. Det er ikke ham der skal begrænses, for at JEG kan følge med, men mig der skal optimeres. Gav det sved på panden – årh jo! Men på den fede måde. Vi skal spørge os selv, hvad kan JEG gøre som rytter, for at blive bedre?

Jeg har skabt Min Hestedagbog, for at hjælpe ryttere med at få en endnu bedre relation til deres heste igennem øget bevidsthed og en stærkere fornemmelse for, hvad deres hest har brug for, hvad der fungerer og hvad der ikke gør.

Min Hestedagbog af Camilla Borregaard

Min Hestedagbog

399,- kr.

Igennem refleksion, nysgerrighed og overblik, kan Min Hestedagbog hjælpe dig til at blive mere nærværende og få en endnu større forståelse for din hest’ personlighed og behov. Ved at se på vores heste med nysgerrige og kærlige øjne, vil vores connection herigennem med dem uundgåeligt blive stærkere. Min Hestedagbog hjælper dig til dagligt i 220 dage at have fokus på din hest og jer som enhed. Derudover er der 12 udvalgte emner, der skaber rum for dine egne refleksioner og erfaringer med din hest. Denne dagbog er JERES. I skal bruge den præcis som det giver mening for jer. Formålet med dagbogen er nemlig at se din hest som et individ og dig og din hest som en enhed, samt tage et opgør med begrænsede overbevisninger om, hvordan hesten SKAL være eller hvad du SKAL gøre. Derfor vil jeg med Min Hestedagbog invitere dig til at skabe mere bevidsthed i samværet med din hest og se jeres connection vokse.

På lager: 1 – 3 dages levering

Følg med på Instagram