Skip to content Skip to footer

Den gode ridetur

Den gode ridetur. Hvad er det?

Jeg spurgte en gang en elev, der var mødt op til undervisning hos mig, hvad hendes intention var med dagens ridetur og undervisning? Hun svarede, at “Det skulle være en god ridetur.” Det er også en virkelig god intention at have – men “Hvad er en god ridetur?” og “Hvad er med til at skabe den gode ridetur?”. Det synes hun straks, var lidt sværere at svare på, men jo ret essentielt at vide, når det er det vi ønsker os. Vi blev enige om, at den gode ridetur blandt andet føltes sjov ikke bare for rytteren men også for hesten. At den gode ridetur er følelsen af lethed i sammenspillet med hesten, uanset hvad niveau man så rider på (og også selvom vi alle ved, at det er svært at blive god til at ride). Alligevel føles det let, fordi der er en god forbindelse og et ordentligt samarbejde mellem hesten og rytteren. Det er min klare overbevisning, at 𝐝𝐞𝐧 𝐠𝐨𝐝𝐞 𝐫𝐢𝐝𝐞𝐭𝐮𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐥æ𝐧𝐠𝐞 𝐟ø𝐫, 𝐝𝐮 𝐬𝐢𝐝𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐬𝐚𝐝𝐥𝐞𝐧. Den gode ridetur, handler ikke kun om, hvor god du er til at ride med indvendig schenkel til udvendig tøjle. Det handler ikke bare om, hvor god du er til at ride, men om hvor god du er til at se, fornemme og forstå hesten. Jo bedre vi er til at se, fornemme og forstå vores hest, jo bedre bliver vores relation til dem og jo bedre bliver vores rideture uundgåeligt sammen med dem.

Jeg har skabt Min Hestedagbog for at hjælpe ryttere med at styrke deres fornemmelse for deres hest igennem øget bevidsthed og refleksion i hverdagen.

Min Hestedagbog af Camilla Borregaard

Min Hestedagbog

399,- kr.

Igennem refleksion, nysgerrighed og overblik, kan Min Hestedagbog hjælpe dig til at blive mere nærværende og få en endnu større forståelse for din hest’ personlighed og behov. Ved at se på vores heste med nysgerrige og kærlige øjne, vil vores connection herigennem med dem uundgåeligt blive stærkere. Min Hestedagbog hjælper dig til dagligt i 220 dage at have fokus på din hest og jer som enhed. Derudover er der 12 udvalgte emner, der skaber rum for dine egne refleksioner og erfaringer med din hest. Denne dagbog er JERES. I skal bruge den præcis som det giver mening for jer. Formålet med dagbogen er nemlig at se din hest som et individ og dig og din hest som en enhed, samt tage et opgør med begrænsede overbevisninger om, hvordan hesten SKAL være eller hvad du SKAL gøre. Derfor vil jeg med Min Hestedagbog invitere dig til at skabe mere bevidsthed i samværet med din hest og se jeres connection vokse.

På lager: 1 – 3 dages levering

Følg med på Instagram