Alt for mange heste bliver skadet og kasseret
𝑨𝒍𝒕 𝒇𝒐𝒓 𝒎𝒂𝒏𝒈𝒆 𝒉𝒆𝒔𝒕𝒆 𝒃𝒍𝒊𝒗𝒆𝒓 𝒔𝒌𝒂𝒅𝒆𝒕 𝒐𝒈 𝒌𝒂𝒔𝒔𝒆𝒓𝒆𝒕 𝒇𝒐𝒓𝒅𝒊 𝒗𝒊 𝒓𝒊𝒅𝒆𝒓 𝒑å 𝒎𝒆𝒏𝒏𝒆𝒔𝒌𝒆𝒕𝒔 𝒐𝒈 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒅𝒆𝒏 𝒆𝒏𝒌𝒆𝒍𝒕𝒆 𝒉𝒆𝒔𝒕’ 𝒑𝒓æ𝒎𝒊𝒔𝒔𝒆𝒓.
Altså er der alt for mange heste med fysiske eller mentale udfordringer, fordi de er dybt misforståede og fordi vi mennesker insisterer på, at de skal passe i vores kasse. Vi har som mennesker utrolig mange overbevisninger og i særdeleshed BEGRÆNSENDE overbevisninger om, hvordan hestene SKAL være og hvad de SKAL kunne eller SKAL gøre… Ikke underligt, for det har vi også til os selv og hinanden som mennesker – ikke desto mindre derfor vi oplever så stor mistrivsel blandt rigtig mange mennesker (og børn!) i dag med både stress, angst og depression.
Sandheden er, at det er præcis det samme vi overfører til vores heste. Perfekthedskultur. Præstationskultur. Yde før nyde. Kollektive mønstre og strukturer om hvordan vi skal være og hvornår. Alt sammen med til at skabe én bestemt kasse, ét bestemt billede – hvor noget så er rigtigt og alt andet forkert – og i ridesporten hvordan vores heste bør være og hvad de skulle kunne for at have værdi (for os!).
En af de største personlige breakthroughs var opgøret med den enormt begrænsende overbevisning: “Det SKAL hesten kunne holde til.” eller “Det SKAL hesten acceptere.” Nogle menneskeskabte kriterier som for rigtig mange heste OG dermed også deres ryttere skaber meget mistrivsel både fysisk og mentalt. For det bremser nysgerrigheden på den enkelte hest og det enkelte menneske og slukker dermed muligheden for egentlig udvikling.
Fordi helt ærligt så bliver alt for mange heste skadet, kasseret og aflivet pga den her manglende nysgerrighed og forståelse for den enkelte hest’ personlighed, fysik og behov. Kan den ikke klare mosten, så er det jo en dårlig eller ikke-egnet ridehest. Eller bliver den skadet, så var det altid tilfældigt eller uheldigt – i hvert fald aldrig fordi VI burde gøre noget anerledes…
Ligesom vi mennesker, er heste ikke maskiner eller redskaber! Det er unikke skønne individer med hver deres krop, sind og sjæl, der må og skal behandles derefter.
Kærligst Camilla
Min Hestedagbog hjælper dig med at få overblik og bevidsthed på, hvordan din hest egentlig har det, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, men også hvordan du selv har det, så du bliver rigtig god til at se jeres hverdag og eventuelle udfordringer fra et større og nuanceret perspektiv.