Skip to content Skip to footer

Nærvær

Nærvær

Nærvær er at være til stede i nuet. Nærvær er en oplevelse af interesse, kærlighed eller omsorg vi som menneske udviser. Vi lever i en tid, hvor man får credit for at have mange bolde i luften, fordi man på den måde kan nå en masse på den samme tid. Det kan være super at multitaske med praktikaliteter, men når vi taler om at være nærværende, så duer det ikke. Oplevelsen af nærvær er en meget fokuseret energi på noget bestemt. Du kan ikke være nærværende ti forskellige steder på samme tid. Det gælder både i og uden for samværet med din hest. 
Hvis du forestiller dig, at du spillede ti forskellige musiknumre på samme tid, så ville det uden tvivl lyde ret dårligt og det ville være meget svært at høre lyrikken på den enkelte sang. Hvis ikke det nærmest er umuligt, så ville du helt sikkert skulle bruge utrolig meget energi på at prøve.
Jo færre sange der spillede på samme tid, jo lettere ville det blive at høre forskel. Og hvis du slukkede for alle undtagen det ene nummer du gerne ville lytte til, ville du rigtigt kunne nyde det og både høre og forstå lyrikken.

Hvis du overfører det til samværet med din hest, så er det svært at være rigtigt nærværende med den, hvis du både har tankerne på andre ting inde i dit hoved, din telefon der bimler og bamler med beskeder og notifikationer…

*TIP: Hav telefon-fri-tid, når du er sammen med din hest. I know… vi kan ikke leve uden vores telefoner i dag. Kæmpe anbefaling som minimum at sætte telefonen på lydløs, når du er i stalden. Hvis du har en dag, hvor du ikke venter et vigtigt opkald eller lignende, så prøv at lade telefonen ligge i bilen, eller i skoletasken og mærk en kæmpe forskel i nærværet med din hest 😊

… og samtidig skal snakke med staldkammeraterne

*TIP: Lav en aftale med staldkammeraterne om, at nu er det hestens tid. Det er helt vildt hyggeligt at have staldkammerater at dele sin interesse med, men det kan også forstyrre nærværet og ikke mindst koncentrationen, når du er sammen med din hest. Hav en god snak med staldkammeraterne om det, hvis du synes det kan være svært at få dedikeret tid med din hest, så kan I aftale at mødes over en sodavand eller kaffe efter rideturen og vende verdenssituationen der 😊

Jeg tror, at vi alle har prøvet at sidde i et selskab og forsøge at have en samtale med en, der samtidig sidder og kigger i sin telefon. Vi har helt sikkert også prøvet at være den der sidder og kigger i telefonen… Det føles ikke ret nærværende. Det er ikke fordi vi skal være perfekte, men hvis vi gerne vil have en god relation, om det er med vores kæreste, ven eller hest, så kræver det, at vi er nærværende med dem.
Så når vi er sammen med vores hest, så er vi sammen med vores hest. Vi er nærværende og interesserede i at se og mærke, hvordan den egentlig har det og hvad den har brug for.

Følg med på Instagram