De sidste mange år har jeg følt mig “forkert”

De sidste mange år har jeg følt mig ”forkert”, fordi jeg ER dressurrytter OG jeg elsker mine heste som min familie! Selvom jeg er rytter og endda ambitiøs omkring min ridning, så føler jeg ikke, at mine heste er TIL for MIG, men at vi er til for HINANDEN. Det har føltes “forkert” fordi jeg på den ene side ikke længere kunne spejle mig i den etablerede måde vi har ridesport på men omvendt jo heller ikke er modstander af at ride dressur generelt. Jeg passede ikke i nogen af kasserne så at sige. På den ene side, så er jeg klar på at rive det ned, som vi kender det – men altså ikke forbyde det! Samtidig er der meget af det vi ser i dag, der SKAL forbydes (for hestenes skyld) men der er også mange gode ting at tage med, måske bare i en nyere og bedre version… Flertallet vil gerne gøre det til en stor debat om hesten nu er bag lod, næsebånd og bandager etc. For mig er det helt ærligt meget større end det. Ikke dermed sagt vi ikke må og skal snakke om de andre ting også, men for mig handler det om, at ændre måden vi i det hele taget ser hestene og hinanden på! Måden vi er sammen på – både heste og mennesker. At vi netop stopper med at putte hinanden og hestene i kasser, men er nysgerrige på forskelligheden vi alle besidder, fordi vi (både mennesker og heste) er helt unikke individer med hver sin krop, sind og sjæl. Vi skal redefinere hvad succes egentlig er! For mig er succes en generel iboende lykke, der ikke kun opstår i momenter når vi får en præmie eller god karakter. En iboende lykke fordi vores fundament tager udgangspunkt i HVEM vi er og ikke HVAD vi er. Det er relationerne, fællesskabet med øje for det højeste bedste for ALLE. Og hvis du så tænker, “Så burde du tage dækkenerne af dine heste og stoppe med at ride, Camilla.” Så har du allerede puttet mig og mine heste tilbage i en kasse igen. Verden og livet er ikke sort/hvid. For mig handler det om at se indad også i forholdet til mine heste. Har vi det godt SAMMEN? Er vi glade SAMMEN? Har vi det sjovt SAMMEN? One size fits all er død og borte. Verden er under forandring – og det samme er ridesporten. 

Kærligst Camilla