Det er jo ikke nogen fornøjelse

𝑫𝒆𝒕 𝒆𝒓 𝒋𝒐 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒏𝒐𝒈𝒆𝒏 𝒇𝒐𝒓𝒏ø𝒋𝒆𝒍𝒔𝒆 𝒂𝒕 𝒔𝒆 𝒆𝒏 𝒉𝒆𝒔𝒕 𝒈𝒓𝒂𝒗𝒆 𝒔𝒊𝒈 𝒂𝒇𝒔𝒕𝒆𝒅 𝒊 𝒕𝒓𝒂𝒗𝒆𝒓𝒔𝒆𝒓 𝒑å 𝒇𝒐𝒓𝒑𝒂𝒓𝒕𝒆𝒏 𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 𝒍𝒂𝒗𝒆 𝒔𝒆𝒓𝒊𝒆𝒄𝒉𝒂𝒏𝒈𝒆𝒎𝒆𝒏𝒕𝒆𝒓, 𝒉𝒗𝒐𝒓 𝒓𝒚𝒕𝒕𝒆𝒓𝒆𝒏 𝒍𝒊𝒈𝒆 𝒔å 𝒈𝒐𝒅𝒕 𝒌𝒖𝒏𝒏𝒆 𝒉𝒂𝒗𝒆 𝒔𝒊𝒅𝒅𝒆𝒕 𝒊 𝒆𝒕 𝒃𝒂𝒅𝒆𝒌𝒂𝒓 

Mange dressurryttere eller ryttere med dressurdrømme går alt for meget op i, hvad de kan lære at få hesten til og så starte end rent faktisk lære at ride. Det siger jeg, fordi der helt ærligt er alt for langt i mellem ekvipager med en god og grundig grundridning, selv når vi ser Prix St Georg niveau.

Mange ryttere vil lære at changere, før de overhovedet har formået at ride hesten korrekt på sporet i galop eller kan lave en korrekt overgang fra galop til trav.

Der mangler kvalitet i vores “oplæring” så at sige og jeg savner egentlig et større fokus på det, når jeg ser, at selv en af de mest anerkendte trænere underviser en ekvipage i både traverser og serier, på trods af at hele grundformen på hesten og dermed forståelsen fra rytteren er forkert.

Resultatet bliver som ofte set den ene skade efter den anden både på kort og længere bane.

I stedet burde man som træner sige, “Det kan godt være du drømmer om at ride Geo, men din hest går på forparten og har nedsunket ryg. Hvis du også skal have en hest i morgen, så er vi nødt til at gå nogle (mange) trin tilbage i jeres uddannelse!”

I stedet for at spørge “Hvordan får jeg hesten til xxxx?” , så spørg din træner “Hvad kan jeg gøre, for blive en bedre rytter?”

Og i stedet for at fokusere på, HVAD du rider, så hold fokus på HVORDAN du rider! Det bliver en langt større fornøjelse for både hest og rytter, når de rider et niveau de rent faktisk er klar til og tager alle skridtene derhen, i stedet for at forsøge springe over hvor gærdet er lavest.

Kærligst Camilla