𝑯𝒐𝒑𝒑𝒆𝒓 𝒆𝒓 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒉𝒚𝒔𝒕𝒆𝒓𝒊𝒔𝒌𝒆. 𝑫𝒆 𝒆𝒓 “𝒌𝒗𝒊𝒏𝒅𝒆𝒓”. Forstået på den måde, at hopper ligesom vi kvinder og andre hundyr, har en feminin cyklus og dermed den vildeste skaberkraft.  Med den følger dog også for nogen fysiske smerter og meget sensitivitet. For nogen mere end andre, da det som med alt andet er individuelt, hvordan de her hormoner påvirker os. 

På trods af vi er et langt overvejende flertal af kvindelige ryttere i ridesporten, så oplever jeg alligevel ofte manglende compassion for hopperne. Kvinder der kalder deres hoppe for kost eller kælling. Lige som jeg selv en gang for mange år siden nu, men det står stadig tydeligt for mit indre blik, overværede min gamle hoppe få voldsom mange pisk, fordi hun var “hysterisk”, “fræk” og “ulydig”. Hun blev ved med at sparke ud efter pisken, imens hun tissede og skumsvedte. Hun ville simpelthen ikke præsterer. Det var uværdigt og modbydeligt. Stadig frygteligt for mig at tænke tilbage på. Hun var i brunst og når hun var det, var man ikke i tvivl. Jeg tænker, at hun har haft smerter under ridning og forsøgte at sige det – ved at sige fra! 

Hun var normalt en “arbejdsglad” hest med mega meget power. Her blev hendes power vendt til konflikt og kamp. Det var så ufortjent. Havde det været i dag, så skulle hun jo bare have haft fri eller skridtet nogle ture i de perioder. Er perioderne meget lange eller ude af balance, så har hoppen måske brug for noget hjælp? Men lad vær med at sig, hun bare er en hysterisk hoppe, der skal sættes på plads. Lyt til hende. Pas på hende. Udvis omsorg. Hjælp hende. Støt hende. Hvad har hun brug for.

Min Hestedagbog kan hjælpe med overblik og fornemmelse for, hvordan jeres træning går, hvad der fungerer og hvad der ikke gør for din hest. Du kan skrive hvordan din undervisning har været notere dig hvad din træner har sagt du skal have fokus på og meget mere.