Dressur eller diskussion Hvis du føler, du er i tvivl, så er du ikke i tvivl.

 𝑬𝒓 𝒅𝒖 𝒊 𝒕𝒗𝒊𝒗𝒍 𝒐𝒎 𝒅𝒆𝒕 𝒆𝒓 𝒅𝒓𝒆𝒔𝒔𝒖𝒓 𝒆𝒍𝒍𝒆𝒓 “𝒅𝒊𝒔𝒌𝒖𝒔𝒔𝒊𝒐𝒏”, 𝒔å 𝒆𝒓 𝒅𝒖 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒊 𝒕𝒗𝒊𝒗𝒍. Maystro er en stor dreng på 180 cm. Jeg har egentlig altid følt, at han var en meget ridelig og samarbejdsvillig hest, men alligevel følt det var utrolig svært for mig at ride ham. Jeg har altid tænkt, at det er fordi han er (for) stor til mig… Det har føltes hårdt og kompliceret tidligere og til tider, hvad jeg i dag vil kalde konfliktfyldt. Han er også den af mine heste jeg har haft størst respekt for, fordi jeg da vi var yngre, har prøvet, han trak mig ud af sadlen og løb afsted flere gange. 

Dengang sagde jeg: “Når han ikke ville gøre hvad der blev sagt”. I dag ved jeg, at det var når, jeg overskred hans grænser! Der er kæmpe forskel på de to tilgange. Maystro og andre heste ønsker ikke at diskutere eller “konflikte” med os mennesker. Når vi oplever det sådan, så er det enten fordi vi misforstår hinanden eller vi overskrider hestens grænser. Altså er vi på afveje. Punktum. 

Dressur SKAL komme fra et let udgangspunkt ellers er det dressering, hvilket ikke er det samme. Der er forskel på at få sved på panden, fordi det er en sport der kræver balance og styrke af os som rytter, eller om det er fordi, vi bruger kræfter på at “diskutere” med hesten. Dressur føles godt trods sved på panden og ømme mavemuskler etc. Dressering eller diskussion føles hårdt på den frustrerende og forvirrende måde. Er du i tvivl om det er dressur eller “diskussion”, så er du ikke i tvivl. 

Jeg hører mange ryttere sige, at de har svært ved at mærke hvornår det føles godt/rigtigt, men sandheden er, at når det gør det og er det, så er man ikke i tvivl. Måske skal man justere sine forventninger i forhold til, hvad man egentlig er klar til som rytter. Som min kloge Maystro sagde forleden, så er det jo ikke hans “problem” om jeg er dygtig nok eller stærk nok, til at sidde ned på ham, når han bevæger sig stort og frit. Det er ikke ham der skal begrænses, for at JEG kan følge med, men mig der skal optimeres. Gav det sved på panden – årh jo! Men på den fede måde. Vi skal spørge os selv, hvad kan JEG gøre som rytter, for at blive bedre?