Jeg kan ikke leve uden mine heste

Sagde jeg en dag i en god samtale med et klogt menneske, jeg kender. “Selvfølgelig kan du det!” Svarede han. “Nej, det kan jeg slet ikke forestille mig…” At sidde der med tanken og forestille mig det, fik tårerne frem og min mave trak sig sammen. “Hvad er det hestene har, du mener, du ikke kan leve uden?” Spurgte han. Jeg tænkte lidt… “Ubetinget kærlighed…” Hestene besidder ubetinget kærlighed. Heste manipulerer ikke. Heste lyver ikke. Heste dømmer ikke. Heste ER bare. Prøv at tænk på, hvor heldige vi mennesker er, at hestene vil os. På trods… på trods af at vi ærligt ikke altid har fortjent dem. Vi taler i tiden meget om, hvad der skal ske med hestesporten… Hvad har hestesporten brug for? Den har brug for kærlighed. Ikke kærlighed til sporten for sportens skyld eller pengenes skyld men kærlighed til hestene. Ikke for hvad hestene kan give os, men for hvem hestene ER. Så når du siger, du elsker din hest og din hest er din bedste ven, hvor langt rækker den kærlighed så? Så langt at du kan ride på den eller også længere end det? Er din kærlighed betinget eller ubetinget? Du ved når ridning, har rørt din sjæl og ikke dit ego. Det samme gør din hest.