Skip to content Skip to footer

Heste har deres helt egne unikke personligheder

Heste har deres helt egne unikke personligheder

Når vi holder op med at tænke “Jeg er mennesket, jeg ved bedst!” og i stedet tænker “Wauw, hvor har jeg meget at lære!”, så åbner helt nye døre med spændende oplevelser og vigtige læreringer sammen med vores heste. Hestene er lige som dig og mig SÅ forskellige og særlige. Det vil man opdage, når man stopper med kun at kigge på hesten med det blotte øje (hjernen), og i stedet mærker og ser den fra det åbne hjerte. Det er så sjovt, at se min hest Polle i longe vs i skoven. I longen gider han knap løfte en hov af jorden, men i skoven kan han ALT og forvandles til en ustoppelig powerhorse. Man er altså ikke i tvivl om, hvad han synes er sjovt eller ej. Nightingale laver gerne det samme og det samme… Vi kan ride dressur hver eneste dag, hvis det skulle være… bare der er godt humør og en masse ros og anerkendelse hans vej. Og så er der hende her… Borregaards Maybelline. Min smukke smukke hoppe. Hun er den yngste og mindst redet af mine heste. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at hun har så meget at lære MIG. Hun minder ikke om nogen hest, jeg har trænet før. Hun er faktisk utrolig lærenem, men når hun først har gjort noget én gang, så har hun gjort det flot og så behøver vi ikke gøre det igen… Øhh… jep, så kommer den klassiske tilgang i dressur på prøve. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun besidder et kæmpe talent. Det er bare mig, der skal lære at forstå hendes personlighed! Hun kommer uden tvivl til, at lære mig en masse nyt. 𝙑𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙝𝙚𝙨𝙩𝙚 𝙚𝙧 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙗𝙚𝙙𝙨𝙩𝙚 𝙡æ𝙧𝙚𝙢𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚. Har du tænkt over, hvad din hest’ personlighed lærer dig?

Min Hestedagbog kan hjælpe dig med at blive endnu klogere på din hest’ unikke personlighed. I gennem nærvær, nysgerrighed og daglige refleksioner, vil jeres relation og forståelse uundgåeligt blive stærkere. Du vil blive skarp på, hvad der fungerer godt og hvad der ikke gør for lige netop dig og din hest.

Følg med på Instagram